Augustina

Kvinde nr. 18

Augustina er født i 1973. Hun er fraskilt og mor til pigerne Patricia og Portia. Begge piger går i skole.

Augustina er en af vores top-producenter. Hun er ansvarsfuld, omhyggelig, super hurtig og meget dygtig til at lære nyt.

Ud over at producere smykker er hun også en dygtig perlemager, og fremstiller en del af vores glasperler. Hun dyrker og sælger også majs.

Augustina har kun gået i skole i 4 år, men det gør hende ikke mindre ambitiøs. Hun sparer nemlig penge sammen til at bygge sit helt eget lille hus. Hun har allerede købt grunden og regner med at have sparet nok sammen om to år til at starte byggeriet.

Indtil videre må hun fortsat bo i et "extended family house", som er et stort ofte 4 længet hus med en masse ca. 15 m2 rum, hvor hver familie deler et rum. Augustina deler sit rum med to børn og to søstre. Så de er 5 personer i alt.

Al madlavningen foregår udendørs i den fælles gård over et lille ildsted.